Hvad påvirker en akties kurs?
Hvad påvirker en akties kurs?

Når der er tale om svingninger i aktiekurser, er det vigtigt at huske på, at når alt kommer til alt, handles aktier på baggrund af udbud og efterspørgsel. Det kræver derfor en køber, som vil købe dine aktier, til den pris du sætter dem til salg for eller omvendt.

Lad os tage et kig på, hvad der kan give anledning til kursændringer:

1. Nyhedsflow

Når en virksomhed på børsen udsender en fondsbørsmeddelelse omkring nyheder, kan det give anledning til udsving. Om aktien skal handles i højere eller lavere kurs, afhænger selvfølgelig af nyheden.

Efter en nyhed, kan der godt opstå store udsving. Det skyldes at markedet lige skal vurdere nyheden og finde et realistisk fodfæste for aktiekursen.

2. Globale events

Det kan ikke komme bag på nogen, at globale events kan rykke på verdensøkonomien og dermed aktiemarkederne.

Et par klare eksempler kunne være corona-pandemien, som i den grad har påvirket aktiemarkedet. Der er blevet printet utrolig mange penge i USA, der er blevet givet hjælpepakker, der er blevet fyrret folk og der har været nedlukninger på global plan.

Et andet eksempel kunne være den situation der udspiller sig i skrivende stund mellem Rusland og Ukraine. Det sætter i den grad sine præg på aktiemarkedet, også.

3. Regnskaber

Vi har lige været igennem endnu en række af regnskaber, og det er altid spændende, når ens virksomheder fra porteføljen leverer regnskab. Det giver et udgangspunkt i hvordan det går for virksomheden, samt et peg om, hvordan det vil komme til at gå i den nærmeste fremtid. Virksomheder kan falde eller stige meget efter eller før et regnskab.

Hvis en virksomhed stiger meget op til et regnskab, kan det være et tegn på, at folk forventer et godt regnskab, og derfor gerne vil være aktionær i virksomheden, inden regnskabet bliver udgivet.

En virksomhed kan stige efter et regnskab, hvis det er overrasket positivt. Det kunne være i form af stigende salgstal eller nye aftale – hvilket bringer os videre til punkt nr. 4

4. Nye aftaler

En virksomhed kan sagtens stige eller falde på nyheden om nye aftaler. Det kunne være Vestas, som har fået en ny aftale i hus, om at skulle levere x antal MW til en ny vindmøllepark.

5. Opkøb af virksomheder

Opkøb af mindre virksomheder er noget vi ofte oplever hos de store virksomheder, som forsøger at ekspandere ud til nye områder. Et klassisk eksempel fra Danmark kunne være DSV, som må siges at mestre disciplinen “opkøb”. Det formår at vækste på deres nye område, allerede kort tid efter, at de har opkøbt en virksomhed indenfor det nye område. Et andet eksempel kunne være indenfor teknologiens verdens. Metaverset er et super hot emne lige fortiden, og der går rigtig mange rygter om, at både Meta, Apple og Microsoft er på udkig efter mindre virksomheder, som vil kunne styrke deres position således, at de kan blive førende i metaverse-branchen.

Dette var blot et par eksemlper på, hvad der kan give anledning til udsving i aktiekurser. Udover disse kan der også tales om udsving grundet tekniske indikatorer, såsom hvis en virksomhed bevæger sig ud af nogle trendkanaler, som gør, at det ligner “et godt køb”. Det vender vi tilbage til!

Dow Jones – DJIA – 100 Year Historical Chart

Hvor meget kan en aktie gå op og ned på én dag?

Der er som sådan ingen grænser for hvor meget en aktie kan gå op og ned på en dag. Gennem tiden har der været perioder med kriser som har givet store kursfald og kursstigninger på aktier. Dette kan ses på ovenstående graf.

Ved store negative begivenheder ses oftest de største kursfald i aktier. Det kunne være globale pandemier eller krigstrusler der medfører økonomiske sanktioner. De seneste store globale kursfald er kommet grundet Ruslands invasion i Ukraine. Invasionen har medført, at nogle af verdens største virksomheder lukket al handel med Rusland. Omvendt er vesten også afhængig af Russiske virksomheder. 

Aktier kan også stige drastisk. Det sker typisk hvis en virksomhed har fremlagt et positivt regnskab eller har indgået en stor aftale der kan mærkes på bundlinjen. Aktier kan også stige meget på én dag, hvis der opstår hype blandt aktiehandlerne. 

Kan man manipulere med en akties kurs?

Det korte svar er ja. Nu om dage har vi aldrig benyttet sociale medier og hjemmesideplatforme mere end vi gør nu. Dette gør også, at man kan blive eksponeret for et stort investeringspublikum hurtigt. Derfor findes der det som kaldes aktieinfluencere, som er personer der influerer andre til at købe bestemte aktier.

Et godt eksempel er dengang, da spilhandelsvirksomheden GameStop aktiekurs steg med mere 8000% på ganske kort tid. Dette skete, da aktien blev omdiskuteret på investerings-forummet WallStreetBets på det sociale medie Reddit. Grundet omtalen i forummet begyndte aktiehandlere at købe massivt op af GameStop-aktier. Udviklingen sendte store rystelser i den økonomiske verden og viste, at normale mennesker også kan være med til at præge en akties kurs.


Vi har også skrevet en artikel om hvad en aktie er. Læs den herunder.

https://aktiehaj.dk/hvad-er-en-aktie/
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan måske også lide
Hvad er kurtage og hvad koster det at investere i aktier?

Hvad er kurtage og hvad koster det at investere i aktier?

Når du har besluttet dig for at investere i aktier, er det vigtigt, at du finder en aktieplatform som opfylder dine behov. Med behov mener vi, at du skal have adgang til de markeder du ønsker at investere i. Foruden tilgængeligheden af markeder, skal du også overveje brugeroplevelsen. Det skal gerne være nemt og tilgængeligt på alle enheder. Endvidere skal priserne ved køb af aktier være spiselige. I denne artikel kan du læse, hvor meget det koster at investere i aktier gennem nogle af de største aktiehandelsplatforme.
Hvad er en aktie? (Forklaring)

Hvad er en aktie? (Forklaring)

En aktie er et værdipapir der viser at du er investor og…
Hvordan bliver man beskattet af aktier?

Hvordan bliver man beskattet af aktier?

Som investor er det vigtigt at vide, hvordan man bliver beskattet af aktier. Hvis du ikke ved, hvordan du skal betale skat af aktier, kan du ende med at betale for meget i skat. I denne artikel vil vi gennemgå reglerne for beskatning af aktier og investeringer. Vi vil også se på, om man skal betale skat af sine aktier eller ej.
Lær mere om investeringer i denne artikel

3 forskellige aktiver som du skal investere i 

Hvis man gerne vil investere, kan man faktisk gøre således på mange…